Semana 2 (Uge 2) Der er ikke noget bedre for at samle en nation og at få folks opmærksomhed væk fra presserende interne problemer og konflikter end at påkalde sig den ydre fjende og i den nuværende konflikt mellem Nicaragua og Costa Rica, er begge sider godt i gang.
San Juan floden har været midtpunktet i tilbagevendende konflikter siden englænderne forsøgte at invadere Granada i 1657 og den spanske kolonimagt angreb dem ved El Castillo. (El Castillo er berømt blandt mange af Projektrådgivningens medlemmer som har været på LFA-weekendkursus.)
Efter uafhængighed i 1821, har konflikterne drejet sig om grænselægning. Og skønt Cañas-Jerez-traktaten fra 1858 gav Nicaragua retten over floden mens Costa Rica fik lov til at besejle frit floden for kommercielle formål, popper spørgsmålet op en gang i mellem når der er behov for at samle nationen. I dette tilfælde har konflikten totalt overskygget det faktum at Daniel Ortega er godt på til at blive præsidentkandidat selvom det er strid med den nicaraguanske forfatning da en præsident må ikke genopstille.
Konflikten startede denne gang af forskellige årsager - alt afhængigt af hvem jeg har snakket med og hvad jeg har læst. Flodens kurs har ændret sig igennem tiden og Nicaragua ville oprense en del som er mudret til og derfor ikke besejles. Det vil betyde mindre vand til en biflod i Costa Rica. Oprensningen foregår på et stykke jord som Costa Rica også gør krav på. Oprensningen involverer det nicaraguanske militær som tilsyneladende er også i området for at bekæmpe narko-trafik. Costa Rica opfatter det som en slags invasion.
For at læse om konflikten på engelsk, kan man kigge i Tico Times - en engelsk-sproget avis fra Costa Rica. Her kan man også læse om andre temaer som rører sig i det mellemamerikanske område på engelsk, hvis man har svært ved det spanske.
I onsdags ankom jeg intetanende til San Carlos for at besøge Nepenthes’ partner, Fundación del Río ,der hvor vandet fra den store Nicaragua-søen (eller Lago Cocibolca) flyder ind i San Juan floden for at begynde sin rejse mod det Caribiske Hav. Jeg havde ikke set avisen og vidste derfor ikke at 90 parlamentsmedlemmer med pressen i hælene skulle også fra Managua for at holde en ekstraordinær forsamling i den lokale sportshal i San Carlos om situationen.
Programmet bestod først af oplæg fra militæret og politiet om narkotrafikken i området. (Nicaragua har faktisk det bedste rekord i forhold til narkofangst i regionen men ifølge flere personer, bliver narko-trafikanterne aldrig dømt på grund af et korrumperet retssystem.)
Efter et par patriotiske sange om Río San Juan, holdte René Nuñez (formanden for Parlamentet og medlem af FSLN) et foredrag om flodens historie og dennes betydning for Nicaragua. Han afsluttede seancen med at opmuntre parlamentsmedlemmer til at vedtage en resolution som 1) støtter regeringens håndtering af sagen, 2) giver flere penge til både militæret og politiet som skulle forsvare dette symbol på nationen som er ”lige så nicaraguansk som gallo pinto og pinolillo” og 3) ændrer flodens navn fra Río San Juan skulle til Río San Juan de Nicaragua. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. (Mere om gallo pinto senere)

Sagen blev i fredags behandlet i Organisation af Amerikanske Stater (OEA på spansk). Her kunne man ikke nå til enighed om en løsning på konflikten og blev nødt til at stemme, hvilket er ikke normal praksis og blev anset som lidt af en falliterklæring for institutionen. Nicaragua er ikke tilfreds, truer med at trække sig - eller i hvert fald at ikke høre efter. Sagen bliver tilsyneladende sendt videre til den internationale domstol i Den Haag. Sagaen fortsætter.
Omstridt ejerskab er ikke til at spøge med. Mange krige er blevet kæmpet i Latinamerika på grund af omstridt ejerskab – Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien, Fodboldkrigen mellem Honduras og El Salvador i 1969, Chaco-krigen mellem Bolivia og Paraguay (1932-35), Salpeterkrigen (1879-1883) hvor Bolivia mistede sin adgang til havet til Chile samt krigen hvor Nicaragua i 1825 tabte et område som i dag er den nordlige Costa Rica. Men heldigvis på det mere folkelige niveau, er relationer mellem los nicas og los ticos mere venskabelige.